Free Shipping inside EU



Partner søges til Aarhus afdelingen (in Danish)

Om virksomheden MASO popup shop:

I samarbejde med Aarhus Kommune har jeg startet en virksomhed, som tager rundt på plejehjem og skaber ”markeds-stemning”. Vi kalder det en ”popup shop”, hvor vi laver nogle små boder med varer, så som smykker, tøj hudplejeprodukter, lækkerier mm. som beboerne på plejehjemmet kan købe. Men vi hygger og snakker også med de gamle, så det er både for at skabe ”lidt mere liv på plejehjemmet”, men også for at tjene lidt penge. Så det kræver, at man kan lide at tale med de ældre beboere.

Da jeg pt. har meget travlt, har jeg brug for én person som kan drive mine popup shops i hver af de store byer i Danmark, og lige nu søger jeg én der kan stå for Aarhus afdelingen. Det eneste det kræver er et kørekort, adgang til en bil, og lidt tid i hverdagene + måske også i weekenden (men primært formiddage eller eftermiddage i hverdagene). Jeg dækker alle udgifter til opsætning (eks. Izettle kasseapparat, musik, guirlander, prisskilte, duge, lyskæder, smagsprøver etc.). Desuden har jeg forhandlet leverandøraftaler med Føtex, en tøjleverandør og en smykkeleverandør.

Om jobbet: 

Det foregår på den måde, at man kører ud på vores smykkeleverandørs varelager i Åbyhøj og henter smykker, og dernæst henter man varer (typisk slik, chokolade, creme etc.) hos Føtex (pt. Føtex Holme – på sigt kan det hele afhentes samme sted i Åbyhøj, som ligger central ift. de fleste plejehjemmene i Aarhus Kommune), og derefter kører man ud på det pågældende plejehjem (man kommer ca. 1/2 time før) og sætter borde på plads, pynter op med guirlander mm, sætter prisskilte op, og en plakat ved indgangen. Derefter er det bare at ”gå ned i tempo” og hygge med beboerne. Man skal selvfølgelig også kunne ”afslutte et salg” (priserne er de samme som i butikkerne, så det burde være lige til). Men det primære formål er at ”skabe lidt mere liv på plejehjemmene”.  Efter ca. 2 timer pakker man alt ned igen og sætter borde på plads, og køre tilbage og afleverer varerne tilbage til Føtex, og dernæst aflevere smykkerne hos leverandøren i Åbyhøj. Og det er dét. Jeg skal nok sørge for at skaffe aftaler med plejehjemmene, men du skal selv sørge for koordinering af og planlægning detaljerne med det enkelte plejehjem.

Dette er en unik mulighed for at kombinere evt. studierelevant arbejde eller et deltidsjob med en ekstra indtjening. Derudover opnår man en del viden omkring hvordan tingene fungerer i dagligdagen på et plejehjem. Og så er det faktisk det mest afstressende arbejde man overhovedet kan tænke sig, og samtidigt tjener du penge ved at gøre noget godt for beboerne og du får nogle gode snakke med beboerne, som man efterfølgende desuden kan bruge i et evt. SOSU-studie eller andet relevant arbejde i sundheds- og ældre sektoren.

Jeg skal foreløbig kun bruge én partner i Aarhus, men hvis væksten fortsætter, som den gør lige pt., så kan det tænkes, at jeg får brug for yderligere hjælp.

Din profil:

  • Du er ekstrovert og er ikke bange for at omgås ældre mennesker på et plejehjem.
  • Du er en stabil arbejdskraft, som møder op på de aftalt tidspunkter.
  • Du har et stort drive og har evt. et iværksættergen i dig.
  • Du er tillidsfuld og håndtere leverandørernes varer forsvarligt.
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, men du sikres den nødvendige oplæring i starten.
  • Du har mulighed for at arbejde på fleksible tidspunkter. Dog primært fra formiddag og/eller eftermiddag. Evt. også i weekend, men arbejdstiden kan variere fra uge til uge, og aftales i forhold til dine præferencer.
  • Du er positiv, fleksibel og smilende.

Derfor skal du vælge os: Hvis du gerne vil gøre en forskel for de ældre beboere på Aarhus Kommunes plejehjem, og dermed skabe lidt liv på plejehjemmene, samtidig med at du får honorar herfor. Desuden vil der på sigt være mulighed for et medejerskab af MASO popup shop, såfremt du viser, at du er den rette partner til jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Der tilbydes udelukkende 100% provisions honorar til at starte med, men på sigt også mulighed for medejerskab af MASO Shop, såfremt du er den rette person til jobbet på baggrund af dine kvalifikationer. Honorar udbetales som B-skattepligtig, og det er op til dig at angive dette over for skattevæsenet. Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt dog senest 1. juni 2019.

Ugentligt timetal: Kan svinge noget, og aftales individuelt og udfra behov for antal besøg hos Aarhus kommunes plejehjem. Normalt tager et popup shop arrangement ca. 2 timer + ½ times opsætning og en ½ times nedtagning, så ca. 3 timer i alt. Der kan være fra 1 til 2 popup shops pr. dag. Men dette aftales ud fra den enkeltes ansøgers ønsker og behov.

Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mads Søndergaard på tlf. 6053 0105, mail: info@maso-shop.com.

Ansøgning:
Skriv en kort motiveret ansøgning til info@maso-shop.com eller send en SMS til 6053 0105 med en kort beskrivelse, og så ringer jeg dig op, hvis jeg finder at du matcher kravene til jobopslaget.

Om os:
MASO Shop er en popup shop under virksomheden MASO Consult ApS. Formålet med MASO popup shop er at:

  • Skabe liv på Aarhus Kommunes plejehjem.
  • Støtte lokale leverandører i Aarhus Kommune.
  • Tilbyde de ældre plejehjemsbeboere en shopping mulighed de normalt ikke har adgang til.
  • Skabe arbejdspladser som denne.